E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
04 Sep 2014 23:52

Af Eddie Santoro

Det var tirsdag aften kl. 19.00. Efter en afsluttende hob af raketter, der blev affyret ind i Israel, synes den 50 dage lange "Operation Protective Edge" at være slut, da Hamas og Israel blev enige om en våbenhvile uden tidsbegrænsning.

Blækket var næppe blevet tørt på papiret, før Hamas' ledere kom ud af hullerne, som de havde gemt sig i gennem næsten 2 måneder, og erklærede "sejr". Den tragiske sandhed om denne "sejr" skulle have overvældet dem. Mere end 2.200 af deres medborgere var blevet dræbt og mere end 10.000 såret. Nabolag, som tidligere havde blomstret, var blevet til ruinhobe. Mere end 15.000 bygninger var enten blevet ødelagt eller alvorlig beskadiget, og der var anrettet skader på el- og vandforsyningen, og spildevandshåndteringen var næsten ikke længere eksisterende. Over 1.000 af deres soldater var blevet dræbt, og det hemmelige tunnelsystem, som de havde investeret millioner af dollars i med henblik på et massivt overraskelsesangreb på Israel var lagt i ruiner. Deres våbenbeholdning var næsten tømt, og lederne, som var så dårligt klædt på til at kunne regere folket stod over for en begyndende humanitær katastrofe.

Men intet af dette betød noget! Ikke lidelserne. Ikke de døde. Ikke de overvældende ødelæggelser. Atter var det løgnen, som skulle erklæres. Så med megen påtvungen fanfare befalede de deres slagne befolkning at forsamles og erklære deres "sejr" over Israel midt i alle murbrokkerne.

På den politiske scene optrådte de ikke anderledes. Alle de oprindelige krav, som Hamas så arrogant havde fremført at skulle imødekommes, blev ignoreret ved den endelige våbenhvile. Der åbnes ingen havne eller lufthavne. De tilfangetagne blev ikke frigivet, og de nødvendige økonomiske tilskud til arbejde kommer ikke. Bufferzonen omkring grænserne til Israel er der stadig, og blokaden er stadig effektiv med undtagelse af humanitær hjælp og hjælpen til genopbygning.

Realiteterne i Israel er helt anderledes i Israel. Israel accepterede Hamas' overgivelse. I løbet af de samme 50 dage var der minimale skader efter mere end 5.000 raketter og morterer, der blev skudt ind over Israel. Israel havde ikke spildt sin energi på tom fremturen, men havde forberedt sig på den kommende kamp. Iron Dome systemet nedskød mere end 700 raketter, som ville have anrettet stor skade på vores byer. Israelerne havde beskyttelsesrum, og vore nabolag forblev intakte. Vores infrastruktur forblev intakt, og vores økonomi er stadig stærk. Skønt 63 israelske soldater og 7 civile israelere blev dræbt, var det en tragisk, men uundgåelig pris at betale for at ødelægge terrororganisationen. Israel anslår, at operationen har sat Hamas 10 år tilbage!

Israels Gud, som overnaturligt beskyttede landet i de 50 dage, vil fortsat beskytte folket i dag og vil være vort skjold i morgen.


Statistik om Gazakrigen


3 civile israelere dræbt
83 civile israelere såret
64 israelske soldater dræbt
1637 israelske soldater såret

32 tunneler ind i Israel ødelagt
4762 militære mål i Gaza ramt
5.5 milliarder dollars udgifter til operationerne

3356 raketter affyret fra Gaza
     2532 slog ned i åbne områder
     116 ramte bebyggede områder
     119 faldt indenfor Gazas egne grænser
     578 skudt ned af Iron Dome

10 Iron Dome systemer er nu i brug
50.000 dollars for hver nedskydning
1 milliard doller tilskud fra USA til Iron Dome systemet

1875 personer i Gaza dræbt
     900 Hamas aktivister
     430 heraf var børn
480.000 er flygtet fra deres hjem i Gaza
82.201 israelere af reserven er indkaldt


Lidt mere "i ord"

Den israelske hær rapporterer at have fundet 32 offensive tunneller - dvs. tunneller, som fører fra Gaza og ind i israelske bebyggelser. Imidlertid er der mere end 4999 andre typer tunneller, som bruges af Hamas. De fleste har deres åbninger under gulvbrædderne i private hjem.

I sidste uge henrettede Hamas 30 beboere i Shejalya-området i Gaza uden retssag. Hamas mistænkte dem for at have samarbejdet med Israel.

I ugens løb fandt UNRWA (FNs organisation for palæstinensiske flygtninge) for 3die gang våben, som var opbevaret i en af de skoler, som de sponsorerer i Gaza.

179 personer fra Gaza er blevet taget til fange og bliver forhørt af det israelske efterretningstjeneste. Meget af det, som nu vides om tunnellerne og terroraktiviteter kommer fra dem. Siden den sidste konfrontation i Gaza for to år siden har Hamas etableret 1257 punkter, som den israelske hær anser for nye militære mål. Siden starten på den nuværende konflikt er 2423 punkter blevet opdaget. Indtil nu rapporterer hæren at have ødelagt 1542 missil affyringsramper og 143 steder, hvor der blev produceret våben.


Emner
Mellemøsten
"dagens by 28-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Vamdrup

Vamdrup Kirke1.JPGVamdrup er en stationsby i Sydjylland med 5.022 indbyggere (2014), beliggende 8 km syd for Lunderskov, 13 km sydøst for Vejen og 15 kilometer sydvest for Kolding. Byen hører til Kolding Kommune og ligger i Region Syddanmark. Vamdrup hører til Vamdrup Sogn, og Vamdrup Kirke ligger i byen.

Terrænet omkring Vamdrup er en forholdsvis flad hedeslette, som bl.a. gennemskæres af den øverste del af Kongeåen, der løber syd for byen. Vest for byen får Kongeåen tilløb af Vamdrup Å, som kommer fra Søgård Sø øst for Vamdrup og løber gennem den nordlige del af byen. I den vestlige del af byen får Vamdrup Å tilløb af Nagbøl Å, som løber gennem Bønstrup Sø nord for byen.

Vamdrup-området har været befolket siden Ældre stenalder. Der er fundet flinteredskaber på Vamdrupgårds marker nær Bønstrup Sø.

Fra bronzealderhøjen Guldhøj i Holt vest for Vamdrup blev der i 1891 udgravet 3 egekistegrave, som i dag er udstillet på Nationalmuseet.

Der er fundet en del tegn på, at området omkring Vamdrup for alvor blev beboet i slutningen af Jernalderen og i Vikingetiden. Navnet "Vamdrup" stammer fra Vikingetiden, og endelsen -drup angiver, at der er tale om en udflytterlandsby. Det menes dog, at navnet har været knyttet til gården Vamdrupgård, som oprindeligt hed Vamdrup.

Vamdrup Kirke er bygget i romansk stil og stammer fra 2. halvdel af det 12. århundrede. Den er større end de fleste landsbykirker, hvilket peger på en tilknytning til Vamdrupgård samt på, at området har været ganske tæt befolket allerede i den tidlige Middelalder.

Af Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kan udledes, at Vamdrup allerede i den tidlige Middelalder var en del af Anst Herred og dermed en del af Nørrejylland. Da landet senere blev inddelt i sysler, kom Vamdrup med i Almindsyssel, som også er en del af Nørrejylland og i øvrigt var underlagt kongen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vores største sejre bliver vundet på vores knæ og med tomme maver.
Julio C. Ruibal