E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Sep 2017 23:45
Forfatter
David Wilkerson

Kirken er apatisk og bøn er den eneste måde at ændre det på

af David Wilkerson

Den kendte amerikanske forkynder David Wilkerson trak fulde huse og gav radikale budskaber, da han i slutningen af maj og starten af juni besøgte Skandinavien. 

David Wilkerson, præst og grundlægger af Times Square Church i New York, er nok mest kendt for sit arbejde blandt narkomaner og ungdomsbander i New York, der beskrives i bogen "Korset og Springkniven". Det er efterhånden over 40 år siden, og i dag er David Wilkerson 72 år, men "still going strong" - på et år har Wilkerson talt i 20 forskellige lande for i alt 60.000 mennesker. 


Synd er apati


Ved møderne i Finland, Sverige, Norge og Estland gav Wilkerson alvorlige og udfordrende budskaber. 

- Konflikten med Gud handler ikke om frafald eller slem synd, men om dette ene ord apati, lød Wilkersons ord til tilhørerne i Stockholm. 

Wilkerson sagde, at kirken har valgt bekvemmelighed og materialisme i stedet for Åndens ild, underholdning i stedet for grædende profeter. 

- Man er træt af domsord og alvorlige profetier. Mødre, der før græd over deres børn i bøn, sidder nu foran fjernsynet og ler. I apatien er man tilfreds med status quo; man tror, man klarer sig, men havner i nøgenhed og svaghed uden nogen beskyttelse mod mørkets magter. 

Wilkerson understregede, at budskabet ikke er møntet på dem, der blot er kristne af navn, men på bibeltro kirker, der har skin af gudsfrygt, men som savner kraften. 

For at komme ud af apatien er det nødvendigt at have nød, sagde Wilkerson, der opfordrede de kristne til på knæ at søge Gud under bøn og påkaldelse. 


Gud ønsker renhed


I Oslo udfordrede Wilkerson også kirkerne til et rigere liv i bøn. - Lad os søge ind foran Guds ansigt, og han vil give den kraft og styrke, vi behøver. 

Wilkerson sagde, at den troende hele tiden bør være i en ransagelsesproces og løbende aflægge urenhed. Specifikt nævnte han internetporno som et stort problem. 

Iflg. Wilkerson viste en undersøgelse i USA, at flere tusinde præster er afhængige af porno via internettet. 

- Der er hele tiden noget, der frister os. Det kommer overalt, og vi må leve nær ved Herren. Du kan ikke have nogen fremgang i dit liv, hvis du fjerner dig fra Guds nærvær. 

I Finland måtte arrangørerne afvise folk, selv om der var 1.000 pladser i en sal med stor-skærm ud over de 5.400 pladser, der var i selve hallen, hvor Wilkerson talte. Wilkerson havde sin søn Gary med på møderejsen til Skandinavien.

"dagens by 7-jun-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Årslev

Denmark-Aarslev railroad station.jpgÅrslev er en by på det centrale Fyn syd for Odense med 3.700 indbyggere (2014).

Årslev (1383 Arsløf) var oprindelig en landsby, senere stationsby.

I landsbyfællesskabets tid havde landsbyen 21 gårde, 3 huse med jord og 2 huse uden jord. Driftsformen var trevangsbrug. Landsbyen blev udskiftet 1798.

Omkring 1899 beskrives Årslev således: stationsby med kirke, skole, forsamlingshus (opført 1888), stokke- og piskefabrik, uldspinderi, 3 kalkbrænderier, gæstgiveri, købmandsforretning, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postekspedition.

Omkring 1960 beskrives Årslev således: stationsby, bymæssig bebyggelse med kirke, forskole (opført 1900), skole med bogsamling (oprettet 1881), forsamlingshus, friskole (opført 1906), missionshus (opført1909), kommunekontor (fra 1955), stadion (anlagt 1943), vandværk (anlagt 1910), cementstøberi, kalkbrænderi, stokkefabrik, maskinsnedkeri, jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentral.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden
Jesus (Matt 6,9-10)